TEAM OPTIMA har med sin nichevirksomhed forlængst slået sit navn fast på ejendoms-markedet. Mere end 50.000 tegninger er det vel blevet til i de forløbne 24 år.
Fra den ydmyge 1-værelses lejlighed i Tåstrup til tjenesteboligen for Københavns biskop.
Fra den beskedne bungalow i Vanløse til prinsesseboligen i Svanemøllen.
Fra den lille kælderbutik på Nørrebro til et samlet butikscenter i Århus.
Fra et 20 m2 kontor i Herlev til et kontor- og lagerkompleks på 46.000 m2 i Brande.
TEAM OPTIMA har opnået en position som førende leverandør af tegningsmateriale, når det professionelle og seriøse salgs- og udlejningsprospekt skal udarbejdes og når det nøjagtige areal skal beregnes til brug for lejefastsættelser og korrektion af BBR.
Vi kan ikke fremhæve enkelte af vore kunder som referencer. Hver eneste af vore kunder er den vigtigste og dermed vor bedste reference.
Vore kunder kommer igen og igen ... bedre anbefaling kan vi ikke få.
|